Fynske virksomheder skal restaurere kongefløjen

onsdag, 16. maj 2018

Fyn er stærkt repræsenteret, når Nyborg Slot skal restaureres.

/media/1130306/08-05-18__3_.jpg

Licitationen for restaureringen af Nyborg Slot er nu afsluttet. Licitationen omhandlede de mange bygningsopgaver på Nyborg Slots kongefløj, der i øjeblikket bliver restaureret. Opgaverne omfatter tømrerarbejde, murerarbejde, malerarbejde, el-installationer med mere, som er blevet budt ud i licitation.

Blandt vinderne i licitationen er fynske virksomheder dominerende, heriblandt tømrervirksomheden S. Guldfeldt Nielsen A/S, malervirksomheden Fynske Farver  og Nyborg El.

De skal restaurere kongefløjen:

  • Stilladsentreprisen: Jerslev Stilladsservice (Langeskov)
  • Nedbrydningsentreprisen: Aage Pedersen & søn (Frørup)
  • Murerentreprisen: Kopp Sorø (Sorø)
  • Kalkningsentreprisen: Dansk Kirkekalk (Brædstrup)
  • Stål- og smedeentreprisen: NC Jensen Maskinfabrik (Haderslev)
  • Tømrerentreprisen: S. Guldfeldt Nielsen (Odense)
  • Malerentreprisen: Fynske Farver (Svendborg)
  • Konservatorentreprisen: Karsten Larsen KV Konservering (Ringe)
  • El-entreprisen: Nyborg El (Nyborg)

I udvælgelsen blev der taget højde for såvel kvalitet som pris. Resultatet af licitationen holder sig inden for projektets afsætte økonomiske rammer for restaureringen.