Seks bud på Nyborg Slots fremtid modtaget

fredag, 4. september 2015

Seks spændende bud på Nyborg Slots fremtid er nu modtaget til vurdering.

/media/441318/dsc_0763.jpg

De seks udvalgte teams i arkitektkonkurrencen om restaurering og nybyggeri på Nyborg Slot har nu alle rettidigt indsendt deres forslag til, hvordan projektet skal løses.

I den kommende tid skal hvert af de seks forslag vurderes, og efter planen vil man i oktober 2015 kunne udpege et, to eller tre teams, som skal fortsætte i en dialogfase, med henblik på at optimere forslagene.

En endelig vinder af arkitektkonkurrencen vil efter planen være fundet i marts 2016.