Danehofslottet

Adskillige vigtige begivenheder fandt sted ved Danehoffet i Nyborg. Nyborg Slot var i sin storhedstid et middelalderens Christiansborg. Her mødtes Danehoffet - datidens parlament - og diskuterede Danmarks fremtid.

Fra midten af 1200-tallet mødtes det danske parlamentum på Nyborg Slot, det danske ord for mødet var hof, og fra 1300-tallet dukkede ordet Danehof op. Her afgjordes spørgsmål vedrørende domsforhandlinger, udenrigspolitik og stridigheder om kronens rettigheder. Udviklingen i Danmark fulgte en generel europæisk udvikling, hvor man også i eksempelvis England og Frankrig begyndte at indkalde til parlamenter, hvor stormændene repræsenterede folket.

Adskillige vigtige begivenheder fandt sted ved Danehoffet i Nyborg. I 1276 fik kong Erik Klipping sin lille søn Erik Menved hyldet som sin efterfølger på Danehoffet. I 1282 udstedte Erik Klipping sin håndfæstning, der også kaldes Danmarks første grundlov. I 1287 blev selvsamme konges mordere dømt på Nyborg Slot, heriblandt Marsk Stig, der som den eneste ikke havde stemt for Erik Menved som Erik Klippings efterfølger i 1276. Om det så var de rigtige mordere, man dømte, er en helt anden historie ...  Her blev Margrethe 1.s søn Oluf valgt som tronarving i Norge, og her blev Sønderjylland ved lov fastslået at høre til det danske rige i 1413.

I næsten to århundrede dannede Nyborg Slot rammen om Danehoffet, og i den periode ændrede slottet udseende. Mod øst lå et stort tårn, Knudstårnet, hvoraf kun den nederste del er tilbage i dag. Det blev sandsynligvis først tilføjet i 1300-tallet.

Omkring 1400 skete der store udvidelser. Først blev palatiet forhøjet med en etage, og kort efter forlængedes det ud til ringmuren i syd. I den nye overetage indrettedes en stor sal, der kunne bruges til repræsentative formål for hoffet eller herskeren over det største geografiske rige i Europa. På samme tid grundlagde Margrethe 1. Vor Frue Kirke, som en markering af sejren over Albrecht af Mecklenburg i kampen om den svenske krone. 

Danehofferne indkaldtes ikke mere efter år 1413. Sikkert fordi det ikke længere var nødvendigt. Adelen havde fået mere permanent indflydelse gennem rigsrådet, og kongen havde fået større kontrol med stormandskredsen gennem sin indflydelse på dette råds sammensætning. I stedet afholdtes såkaldte herredage, der i princippet havde samme funktion som Danehoffet. Det var det tidspunkt på året, hvor alle kunne møde frem og fremlægge deres sager i nærvær af kongen, og hvor rigets anliggender blev åbent diskuteret.