Rytteriet på Nyborg Slot

Rytteriet på Nyborg Slot har igennem mere end tyve år stået for utallige historiske formidlingsopgaver for slottet og museet.

Rytteriet

De første mange år var det hovedsageligt med hestene som pynt og trækplaster, men i de senere år er der kommet rigtigt mange dygtige ryttere til, der hver især har deres interesse og kompetencer inden for de forskellige historiske discipliner til hest, såsom fægtning, bueskydning, karruselridning (efterfølgeren til ridderturnering), barok dressur, damesaddel, ridderturnering m.m.

Rytteriet har stået bag de underholdene rundvisninger på Slottet i årevis, bag Korsridderakademiet, formidlingen af ”Slaget ved Nyborg”, ”Den Sorte Død ” i Nyborg og Kerteminde. Alt sammen underholdende formidling med respekt for historien. Rytteriet bistår desuden med heste til optog og opvisninger, når der er større historiske begivenheder som fx Danehof og Kampdage. 

Rytteriet laver også arrangementer på andre museer og slotte og deltager i forskellige historiske begivenheder uden for Nyborgs volde. Vores mål er at kunne levere gennemførte og troværdige opvisninger og formidlende shows, der understøtter Nyborg Slots historie og virke.  

Man kan ofte opleve Rytteriet i Nyborg, når de træner til optog eller med sværd og lanser.

Besøg kulturavsbloggen