Den gamle smedje

Den gamle smedje på Borgmestergården er indrettet, som den så ud i 1906, da Jens Peter Larsen åbnede sin vogn- og beslagsmedje her. Smedjen flyttede få år efter til Vestervoldgade, hvor Larsen overtog en allerede etableret smedje. Senere overtog sønnen, som også hed Jens Peter Larsen, smedjen efter sin far. I 1960'erne var Larsens smedje en forholdsvis stor virksomhed med mange svende og læredrenge - til tider op til 45 ad gangen. I slutningen af 1960'erne flyttedes smedjen til Havnen. Her lå den, indtil den lukkede i 1970'erne. I 1970 døde J. P. Larsen senior 90 år gammel.

Borgmestergårdens smedje genåbnede i 1983 med inventar fra Larsens gamle smedje. Uden for smedjen hænger det skilt, som også hang i Vestervoldgade. Der står herpå, at Larsen var eksamineret beslagsmed. Det vil sige, at han udover at sko hestene, også kunne "slå sår op" på dem. Smeden havde i gamle dage et særligt værktøj til at slå hul på både hestes og menneskes blodårer. Da smedjen genåbnede i 1983, blev det besluttet, at det skulle være en arbejdende smedje. Smedjen er stadig funktionsdygtig, og museets gæster kan derfor opleve smede i arbejde og få en snak med dem.

Nyborgs smede
Skønt der ikke findes mange spor af smede i Nyborgs ældre historie, kan der ikke være tvivl om, at der har været smede i Nyborg helt tilbage i middelalderen. Dengang samledes konge, stormænd og følge med jævne mellemrum i byen på rejser og for at holde Danehof - datidens parlament. Det var dog ikke kun rigets fornemste folk, der havde brug for smeden; det havde byens øvrige indbyggere også. Smeden fremstillede mange praktiske og uundværlige ting som værktøj, økser til brændehugning, knive til dagligdags brug og våben, hestesko samt låse, dørhængsler, jerngitre og meget, meget mere. Nyborg Smedelaug blev oprettet den 22. januar 1679, og smedelauget var det største af Nyborgs seks håndværkerlaug.

Den Kongelige Majestæts Smedje i Nyborg lå sidst i 1600-tallet lige inden for Landporten. Det var ganske praktisk at have en smed tæt på indgangen til byen, så hestene kunne blive afleveret, hvis de trængte til nye sko eller havde tabt en sko undervejs. Også vogndele kunne smeden reparere. Efter denne smedje lukkede, blev bygningen fortsat kaldt "Smedehuset". Efter den store bybrand i 1797, blev der givet tilladelse til at opføre en smedje i slotsbygningen. Det gamle slot har udfyldt mange funktioner gennem tiderne!

Smeden i historien
Smedehåndværket er ældgammelt. De første smede, der med sikkerhed er kendskab til, arbejdede i Ægypten, Kina og Indien. Også i Danmark har der været smede i tusinder af år.

Omkring 200 f.Kr., i jernalderen, opstod der lokale danske produktioner af jern fra myremalm. Inden da blev jernet importeret. Op gennem vikingetiden og middelalderen var smede uundværlige håndværkere. De fremstillede og reparerede værktøj, landbrugsredskaber, knive og meget andet som man havde brug for i dagligdagen. Det var også smeden, som skoede hestene. For slet ikke at tale om, at smeden kunne årelade både mennesker og dyr, sætte brækkede lemmer på plads og trække tænder ud med en speciel tang. I løbet af 1600-tallet blev smedene i de fleste byer organiseret i laug. I landsbyerne var smedjerne ofte byens ejendom, og smeden var her kontraktansat. Det gik man bort fra i løbet af 1800-tallet og først omkring 1900 blev de sidste smedjer privatejede.

Selvom smedearbejdet er meget anderledes i dag, tages det gamle håndværk op flere steder, hvor der arbejdes med det på frivillig basis. Sådan er det her på Borgmestergården og på Vikingemuseet Ladby. På den måde holdes der stadig liv i det flere 2000 år gamle håndværk i Danmark. 

Læs her om Dværgene - Nordens mestersmede.

Læs her om den græske gud Hefaistos - som var en fremragende smed.

Læs myterne om de to dygtige smede Regin og Vølund her.

arbejder i smedjensmedjen julemarked