Garnisonsbyen

Under svenskekrigene var Nyborg besat i næsten to år og byen var efterfølgende hårdt medtaget. Ved enevældens indførelse 1660 mistede slottet sin status som kongebolig, og Nyborg blev til garnisonsby.

Af økonomiske grunde gik det store fæstningsværk, som Christian 3. i sin tid startede på, i forfald, og under Svenskekrigen 1658 gik det galt. De svenske tropper marcherede ind i Nyborg stort set uden kamp, og Nyborg var besat i næsten 2 år. Byens trængsler endte den 14. november 1659, da danske og fremmede tropper vandt en afgørende sejr over Sverige i et slag udenfor Nyborg. 

For at hjælpe byen, som blev næsten ødelagt under krigen, skænkede Frederik 3. privilegiet som stabelstad for Fyn til byen, dvs. at varer til og fra udlandet kun måtte gå over Nyborg. Den vigtige stragtegiske rolle som fæstningsby, bevarede byen frem til 1869, hvorefter fæstningen  blev nedlagt. Garnisonen eksisterede frem til 1913.

Vor Kongelige Fæstning Nyborg

Ved enevældens indførelse i 1660 mistede slottet sin status som kongebolig. Hele Nyborg by blev omdannet til "Vor Kongelige Fæstning Nyborg", og blev ligesom Fredericia og Kastellet i København opbygget efter datidens mest moderne forsvarsprincipper med store, fremskudte bastioner. Indenfor fæstningsvoldene var livet præget af, at Nyborg samtidig var blevet garnisonsby. Med jævne mellemrum var byen fyldt med nyindkaldte soldater, som ikke boede på kaserner, men var indlogerede hos byens borgere. 

Slottet mistede sin militære betydning og gik i forfald. I 1720erne blev det meste revet ned, og stenene genanvendt andre steder, undtagen paladsbygningen og det centrale tårn, der herefter fungerede som henholdsvis arsenalbygning og krudtmagasin for garnisonen.  Det gamle slot blev degraderet til at være et militært tøjhus: "Arsenalet".

Brand i Nyborg 

I 1797 ramte den væreste brand i byens historie Nyborg, og adskillige gårde og huse blev lagt i aske. Heldigvis blev Vor Frue Kirke og den middelalderlige præstegård ikke ramt. Ligeledes undgik Korsbrødregården fra 1396 og borgmester Mads Lerches gård fra 1601 (Borgmestergården) ildens rasen. Fra ruinerne rejste der sig et Nyborg med nyklassicistiske borgerhuse, og købmandsgårde opført i Nyborg-stil med en frontispice og taggesimsen belagt med vingetegl. 

Nyborgs tid som fæstning sluttede i 1869, og voldene blev revet ned, for at give plads til udvidelse af byen. Byen købte fæstningsarealerne og solgte dem til byens borgere. Reddet fra voldsløjfningerne blev den del af fæstningen, som Frederik 3. lod ingeniør Henrik Rüse opføre efter svenskekrigene, nemlig Landporten fra 1666, Kronprinsens Bastion, Dronningens Bastion og kurtinen bag slottet. 

Selvom fæstningen blev nedlagt, fortsatte byen med at være garnisonsby. Trafik, militær og handel har været Nyborgs største indtægtskilder gennem tiderne.

Storhandelen gik tabt ved statsbankerotten i 1813. Dog klarede byen sig igennem, og i 100 år fortsatte man det stille romantiske provinsbyliv, med garnisonen som en fast bestanddel af den daglige tilværelse. Da soldaterne var privat indkvarterede, havde næsten alle byens husejere en ekstraindtægt af militæret. 

I 1913 mistede Nyborg sin garnison, men byen overvandt tabet, og klarede sig ganske godt. Statsfængslet kom som erstatning for garnisonen, trafikken voksede, og nu blev Nyborg præget af jernbanen og de store færger.

 

teaser
Bliv frivillig

Vi har brug for frivillige kræfter i ambitionen om at gøre Nyborg til Verdensarv.